IT-teknologi som styringsværktøj i sundhedsvæsenet: En kritisk diskursanalyse
Master thesis
Published version
Permanent lenke
https://hdl.handle.net/10642/8594Utgivelsesdato
2018Metadata
Vis full innførselSamlinger
Sammendrag
Baggrund: Sundhedsvæsenet har oplevet en eksplosiv udvikling i brugen af IT teknologi i klinisk praksis.
EPJ EOJ, E-journal, Sundhed.dk portal, telemedicin ect. Redskaber der er kommet frem i manegen af
mangfoldige styringsteknikker/instrumenter der omkranser praksisudøvelsen. I politiske strategier udtrykker
staten sit ønske om digitalisering af sundhedsvæsenet. Effektivisering og øget kvalitet er gennemgående
argumenter for implementeringen af IT-teknologi som middel. Målet kan anskues som statens forsøg på at
konstruere, kontrollere og regulere patientens og den sundhedsprofessionelles rolle. Studiets formål er
derfor at skabe en udvidet indsigt i statens forsøg på at lede sundhedsvæsenet gennem IT-teknologi som
rationale og teknik.
Metode: 6 strategetisk udvalgte politiske digitaliseringsstrategier repræsenterer empirien. Metodologien er
bygget op om kritisk diskursanalyse (CDA). Faircloughs forståelse af intertekstualitet, interdiskursivitet,
diskurs og diskursorden anvendes som begrebsramme i diskursanalysen
Analyse/resultater: Analysen identificerer 3 diskurser; sammenhængende digitale borgerforløb, digitalt
understøttet service og den (obligatorisk) aktive digitale borger. De repræsenterer her sundhedsvæsenets
diskursorden. Forløbsdiskursen ses som grænseoverskrider mellem sundhedsvæsenets diskursorden og
ordenen for offentlig service og administration, hvor den fungerer som bindeled for IT-teknologi som
styringsrationale i samspil og modspil med new public management (NPM) og new public governance
(NPG) logikkerne. En høj grad af interdiskursivitet skaber ændringer i sundhedsvæsenets sociale struktur
og praksis gennem konstruktionen af nye roller som professionel og borger, og en delvis operationalisering
over tid.
Diskussion/konklusion: Staten skaber netværk af tekster og enheder, der i samspil etablerer organisationer
som tilsyneladende ’autonome’ i styringen af sig selv. Ansvarliggørelse og rationalet om individer der
søger rationele valg i optimering af eget liv, udtrykkes gennem en kontrolleret styring af friheden.
Styringsrationalerne NPM og NPG supplerer hinanden i perioden 2001 – 2016, og Dunleavyes Digital era
governance (DEG) har sit indtog i statens samlede styringsbatteri rettet mod klinisk praksis i
sundhedsvæsenet med en kurs mod digitaliseret klinisk praksis.
Beskrivelse
Master i rehabilitering og habilitering