IT-teknologi som styringsværktøj i sundhedsvæsenet: En kritisk diskursanalyse

Abstract

Baggrund: Sundhedsvæsenet har oplevet en eksplosiv udvikling i brugen af IT teknologi i klinisk praksis. EPJ EOJ, E-journal, Sundhed.dk portal, telemedicin ect. Redskaber der er kommet frem i manegen af mangfoldige styringsteknikker/instrumenter der omkranser praksisudøvelsen. I politiske strategier udtrykker staten sit ønske om digitalisering af sundhedsvæsenet. Effektivisering og øget kvalitet er gennemgående argumenter for implementeringen af IT-teknologi som middel. Målet kan anskues som statens forsøg på at konstruere, kontrollere og regulere patientens og den sundhedsprofessionelles rolle. Studiets formål er derfor at skabe en udvidet indsigt i statens forsøg på at lede sundhedsvæsenet gennem IT-teknologi som rationale og teknik. Metode: 6 strategetisk udvalgte politiske digitaliseringsstrategier repræsenterer empirien. Metodologien er bygget op om kritisk diskursanalyse (CDA). Faircloughs forståelse af intertekstualitet, interdiskursivitet, diskurs og diskursorden anvendes som begrebsramme i diskursanalysen Analyse/resultater: Analysen identificerer 3 diskurser; sammenhængende digitale borgerforløb, digitalt understøttet service og den (obligatorisk) aktive digitale borger. De repræsenterer her sundhedsvæsenets diskursorden. Forløbsdiskursen ses som grænseoverskrider mellem sundhedsvæsenets diskursorden og ordenen for offentlig service og administration, hvor den fungerer som bindeled for IT-teknologi som styringsrationale i samspil og modspil med new public management (NPM) og new public governance (NPG) logikkerne. En høj grad af interdiskursivitet skaber ændringer i sundhedsvæsenets sociale struktur og praksis gennem konstruktionen af nye roller som professionel og borger, og en delvis operationalisering over tid. Diskussion/konklusion: Staten skaber netværk af tekster og enheder, der i samspil etablerer organisationer som tilsyneladende ’autonome’ i styringen af sig selv. Ansvarliggørelse og rationalet om individer der søger rationele valg i optimering af eget liv, udtrykkes gennem en kontrolleret styring af friheden. Styringsrationalerne NPM og NPG supplerer hinanden i perioden 2001 – 2016, og Dunleavyes Digital era governance (DEG) har sit indtog i statens samlede styringsbatteri rettet mod klinisk praksis i sundhedsvæsenet med en kurs mod digitaliseret klinisk praksis.